Livestream Salg
Robert
Livestream salg er et relativt nyt fænomen, som særligt blomstrede op under corona-nedlukningen. Her savnede mange mennesker den nære købsoplevelse, som man får i de fysiske butikker, men som dengang var noget nær umulig at opleve. For at kompensere for den personlige købsoplevelse, blev livestream salg udviklet og anvendt af mange webshops – med stor succes.
Men hvad er det egentlig? Hvordan kommer du som webshopejer i gang? Og hvilke krav sætter det til din webshop og hele dit bagvedliggende setup? De spørgsmål vil vi forsøge at besvare i det følgende.
Livestream salg er kommet for at blive
Livestream salg er kommet for at blive. Selvom nedlukningen for længst er bag os, oplever salgsformen fortsat en stigende popularitet og flere og flere forbrugere efterspørger muligheden for at liveshoppe. Ved liveshopping bliver shopping nemlig langt mere oplevelsesorienteret, end ved traditionel online shopping. Kunden kan fx deltage i begivenheder, i konkurrencer og se eksklusive produktdemonstrationer eller tilbud. Denne form for oplevelsesorienterede købsoplevelse er noget, som i høj grad tiltrækker forbrugerne i dag, hvorfor livestream salg ikke blot var et “one-hit wonder” under nedlukningen, men noget, der kommer til at præge onlineshopping i årene frem.
Hvad er livestream salg?
Det bliver også omtalt som livestream shopping eller køb, er en form for e-handel, der kombinerer livestreaming (typisk video) og online shopping.
Typisk foregår det ved, at forhandleren (webshopejeren) er vært for livestreamet, og præsenterer produkter i realtid for kunderne, som følger med hjemmefra fra deres PC, smartphone eller tablet. Foruden at fremvise webshoppens produkter kan webshoppen også interagere med seerne og dermed skabe en tættere relation med sine potentielle kunder og ikke mindst skabe en mere nærværende købsoplevelse.
Ofte foregår selve salget på de sociale medier (oftest Facebook), hvor webshoppens ejer, en af de ansatte eller måske en hyret influencer, fremviser varerne og leder trafikken ind på webshoppen, hvor seerne så har mulighed for at købe produkterne. Livestream salg kan dog også foregå direkte på webshoppen.
Hvorfor benytte sig af livestream salg?
Selvom det stadig er et forholdsvis nyt koncept herhjemme, så er det ikke nyt ude i verden. Særligt i Asien er konceptet yderst populært, hvor nogle webshops kan have op mod en million seere, når de afholder livestream.
Det bliver dog også mere og mere populært herhjemme, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger mere personlige og interaktive shopping-oplevelser. Livestream salg forventes derfor også at blive mere udbredt i Danmark inden for de kommende år.
Er du interesseret i, hvordan Webshipper kan hjælpe dig med at blive klar til livestream salg? Se vores ydelser inden for fragt og logistik her:
Øget engagement og mere tillid er lig med mere salg
Salgsformen har den helt store fordel, at det giver dig som webshopejer mulighed for at interagere med dine kunder, på en måde som du aldrig har gjort før. Den mere personlige interaktion skaber et øget engagement blandt dine potentielle kunder og en højere grad af tillid og tryghed. Den tillid og tryghed giver gode muligheder for forbedret konverteringsrate, da kunder som føler sig involveret og godt informeret, er mere tilbøjelige til at tage en beslutning om at foretage et køb.
Salgsformen er altså ikke bare et markedsføringsværktøj, som kan være med til at brande din virksomhed og differentiere dig fra dine konkurrenter, men er også et tiltag, som kan måles direkte på bundlinjen.
Sætter nye krav til webshops
Livestream salg har ry for at kunne generere hundredevis af ordre på meget kort tid. I modsætning til almindelig onlineshopping, så fordeler salget sig nemlig ikke jævnt over et døgn, men salget er derimod intensiveret over de timer, som streamet står på.
Dette sætter helt særlige krav til din ordre- og fragthåndtering, som du måske ikke har været vant til tidligere. Hvis du har et traditionelt forsendelsesflow, hvor du manuelt skal lave en fragtlabel til hver ordre, så kan du hurtigt blive presset, når der på kun et par timer tikker 200 ordre ind.
Kom i gang med livestream salg med Webshipper
Her kan Webshipper være en sand live-safer. Webshipper er en dansk softwareplatform, der tilbyder logistik- og forsendelsesløsninger til en bred vifte af e-handelsløsninger som fx WooCommerce og Shopify. Webshipper tilbyder en alt-i-en fragtplatform, som sikrer hurtig, nem og driftssikker forsendelse. Med Webshipper får du en følgeseddel direkte i printeren når kunden har betalt, og når du scanner kommer fragtlabels ud. Det er med andre ord slut med at skulle ind i systemet og tjekke, om betalingen er gået igennem og derefter lave en manuel fragtlabel.
Med Webshipper er du således langt bedre rustet til at give dig i kast med den spændende salgsform.
Læs også seneste indlæg
København Kartel
Copenhagen Cartel Når naturen tvinger os til at genopfinde os selv Hvert år, når monsunsæsonen ankommer og havstrømmene skifter fra vest til øst, bliver Balis berømte strande begravet med op til 60 tons plastikaffald hver dag.Den unge eventyrlystne dansker, Katrine Lee Larsen, arbejdede på Bali
Klimavenlige forsendelser med Webshipper
Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke
Leveringsguide – alt du skal vide om levering som webshopejer
Når det kommer til at drive en succesfuld webshop, er levering et af de allervigtigste parametre. Dine kunder forventer at vide hvornår, hvor og hvor hurtigt deres ordrer bliver leveret, og de forventer at blive orienteret undervejs, hvis der er forsinkelser. Dine kunder forventer også
Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev
- Få tips og tricks til din webshop
- Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
- Få de seneste produktnyheder