

Skab loyale kunder
Jonas Raaschou
Som forretningsdrivende, hvad end du har en fysisk butik, en servicevirksomhed, er freelancer eller driver en webshop, er det altafgørende at skabe loyale kunder. Loyale kunder er nemlig med til at skabe en stabil indkomststrøm i din virksomhed og bidrage til positiv omtale og anbefalinger til andre potentielle kunder.
Skab loyale kunder og opnå en konkurrencefordel
Loyale kunder, som foretrækker din virksomhed frem for konkurrenterne er desuden med til at give dig en vigtig konkurrencefordel og gøre det vanskeligere for dine konkurrenter at erobre din markedsandel.
At opbygge langvarige relationer og skabe loyale kunder er derfor alfa omega for enhver virksomhedsejer.
I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan du som webshopejer kan skabe loyale kunder på din webshop ved hjælp af forskellige teknikker, tips og tricks.
Se hvordan Webshipper virker. Få en demo video fra vores website, hvor du kan se, hvad vi kan.
God og proaktiv kommunikation omkring levering
Noget af det, der betyder allermest for de fleste kunder, når de handler på en webshop, er levering og tracking. Ikke alene vil de fleste kunder gerne have leveret deres varer så hurtigt som muligt og have så mange fragtmuligheder som muligt – de vil også gerne orienteres løbende.
Faktisk er selve kommunikationen omkring leveringen ofte vigtigere, end hvor hurtigt pakken bliver leveret. Langt de fleste kunder kan godt leve med, at deres pakke tager en dag eller to ekstra om at blive leveret – hvis de altså orienteres om det rettidigt. Rettidig og proaktiv kommunikation er nøglen her. Hvis kundens pakke er forsinket, og kunden ikke orienteres, så har du balladen. Det er kommunikationen, eller manglen på samme, som er den primære kilde til irritation og frustration blandt kunderne.
Ved at styrke din kommunikation med kunden omkring tracking og levering af pakken, kan du højne din kundetilfredshed markant og skabe flere loyale kunder.
En god og brugervenlig returportal
Skulle det ske, at varen ikke faldt i kundens smag alligevel, at tøjet ikke passede eller at varen er gået i stykker under fragten, så er det vigtigt at have en nem og brugervenlig returportal, som fungerer gnidningsfrit. Ligesom det gælder for leveringsforsinkelser, så kan langt de fleste kunder sagtens acceptere, at en vare skal sendes retur af den ene eller den anden årsag. Hvad de fleste kunder til gengæld ikke kan acceptere er, hvis returprocessen er besværlig, ugennemskuelig og langsommelig.
Skab loyale kunder ved at lette returprocessen
At have en god returportal, som er brugervenlig og nem at håndtere for både dine kunder og dig selv, er noget, som kan forbedre kundeoplevelsen og skabe mere loyale kunder. Hvis dine kunder har haft en oplevelse af, at det var besværligt og bøvlet at sende deres vare retur til dig, er det noget, som kan afskrække dem fra at handle hos dig igen. Var processen til gengæld hurtig og nem, er der markant større chance for, at kunden vil handle hos dig igen.
De fleste webshopløsninger har en indbygget returportal, men det er langt fra alle, som er lige gode. Det kan derfor være en fordel at investere i en integrérbar ekstern løsning.
En god returportal, som problemfrit integreres med din nuværende e-handelsløsning og skaber automatiserede og brugervenlige returneringer, frigiver desuden også tid og ressourcer hos dig, som du kan bruge på andre ting i din virksomhed.
Flere valgmuligheder = mere tilfredse og loyale kunder
Hvis der er noget, de fleste kunder godt kan lide, så er det valgmuligheder og fleksibilitet. Særligt når det kommer til webshops, vil de fleste kunder gerne have et bredt udvalg af både fragtfirma, leveringsmetode, pakkeshops og leveringstidspunkter. Jo mere individuel en løsning du kan tilbyde, jo mere tilfredse kunder og i sidste ende jo mere loyale kunder vil du få.
Desværre er det langt fra alle e-handelsløsninger, som tilbyder brugertilpassede fragt- og leveringsmuligheder.
Hvis du gerne vil skabe loyale kunder og opnå en højere kundetilfredshed, så kan en stor grad af brugertilpassede valgmuligheder, når det kommer fragt og levering, være lige dét, der gør den helt store forskel og adskiller dig fra dine konkurrenter.
Vil du vide mere om, hvordan Webshipper fungerer? Det er simpelt og nemt. Læs mere her »
Læs også seneste indlæg
Få styr på dine returvarer med en effektiv returportal
E-handel har gjort det lettere end nogensinde før at handle online, men det har også bragt nye udfordringer med sig – især når det gælder returvarer. For mange webshops kan en dårlig returproces føre til frustrerede kunder, som ikke kommer tilbage. En effektiv returportal giver
Fremtidens e-handel med AI og automatisering
E-handelsverdenen står på tærsklen til en revolution. Kunstig intelligens (AI) og automatisering har ændret spillets regler og skaber nye muligheder for virksomheder og forbrugere. Fra personaliserede kundeoplevelser til lynhurtig logistik har teknologien allerede sat sit præg, og vi er kun lige begyndt. Hvordan ser fremtidens
Guide til nystartede webshops
Guide til nystartede webshops At springe ud som webshop-ejer er som at åbne døren til en verden af muligheder – men også et landskab fyldt med valg, udfordringer og spørgsmål. Hvilken platform bør du vælge? Hvordan sikrer du, at dine varer når kunderne hurtigt og
Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev
- Få tips og tricks til din webshop
- Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
- Få de seneste produktnyheder