5 tips til konverteringsoptimering på din webshop
Det er efterhånden de færreste danskere, der ikke har sin daglige
gang på nettet. Vi bruger internettet til sociale medier, til kontakt til
venner og familie og til underholdning – og så buldrer shoppelysten online også
kun fremad. Flere og flere sværger til onlinekøb i stedet for besværet ved at
shoppe i fysiske butikker, og selvom mange stadig holder af at slå et smut
forbi gågaden, så benytter de fleste sig alligevel også af onlineshopping af og
til.
Det er gode nyheder for dig, der driver en webshop. Hvis du kan få
del i danskernes stigende lyst til at købe online, er du således godt på vej
til at sikre et godt fundament for din virksomhed. Men det er naturligvis
nemmere sagt end gjort, for der er mange virksomheder om buddet, og der er
derfor hård kamp om de internetglade kunder.
Derfor skal din webshop anspore dine kunder i den rigtige retning,
hvilket du bl.a. kan gøre ved at konverteringsoptimere
din hjemmeside. Derfor får du her 5 gode bud på, hvordan du forvandler
besøgende i din webshop til betalende og tilbagevendende kunder.
1. Det helt basale
Hvis du ikke har erfaring med konverteringsoptimering, kan det hele virke en smule
uoverskueligt. For hvor skal du egentlig begynde, og hvordan skal du bære dig
ad? Her kan det hjælpe at gå struktureret og strategisk til værks, og den
opgave starter med at få styr på det helt basale.
Det basale i forhold til konverteringsoptimering
handler om de grundlæggende punkter, du som webshopejer skal have helt styr på,
før du kan komme i gang med at forbedre optimeringsraten på din webshop.
Disse basale punkter er:
- Generel brugervenlighed på din hjemmeside
- En overskuelig webshop med nem navigation
- Nem checkout og hurtig fragt med eksempelvis Shopify Shipping eller WooCommerce Shipping
- En hurtig indlæsningshastighed på hjemmesiden
- En hjemmeside, der er optimeret til mobilbrug
2. Skab købsmotivation
Når dine besøgende kommer ind på din webshop, handler det om at
motivere dem til at fortsætte og til at købe dine produkter. Det er der mange
måder at gøre på, men ”FOMO” har vist sig at være en af de mest effektive måder
at motiverer besøgende på.
”FOMO” står for ”fear of missing out”, og det betyder kort sagt,
at mennesker har en iboende frygt for at gå glip af noget. Og det er netop denne
frygt, du kan bruge til at motivere dine besøgende til at købe i din webshop.
FOMO kan skabes på flere forskellige måder, men nogle af de mest
almindelige og effektive eksempler er:
- En kategori med ”mest solgte” eller ”mest populære”
- Produkter eller tilbud der mærkes ”eksklusive”
- Tilbud og andre rabatter der kun gælder i en kort tidsperiode
- Ved at skrive ”få på lager” eller lignende
3. En troværdig hjemmeside
Som mennesker stoler vi naturligvis mest på kilder, vi føler, er
troværdige. Sådan er det også, når det kommer til webshops, og derfor er det
vigtigt, at din webshop udtrykker troværdighed. Denne troværdighed eller tillid
har forbrugere helt automatisk til store og velkendte brands som eksempelvis
Lego, men hvis du er en lille virksomhed, bliver du nødt til at overbevise dine
besøgende om, at du fortjener samme tillid.
Det er ikke nemt at vinde folks tilllid, men noget af det, du kan
gøre, er at have forskellige ’troværdighedssymboler’ på din webshop. Det er
symboler, der vækker tillid, og som giver en slags ’social proof’ til din
webshop.
Det kan du bl.a. gøre ved:
- At have og vise alle de certificeringer, der er relevante for din
webshop. Det er bl.a. e-handelsmærket og lignende - At vise anmeldelser fra tidligere kunder og fra Trustpilot
- At vise ikoner for sikker betaling
4. En effektiv rejse
Moderne forbrugere er på nettet, som de er i den virkelige verden:
de har travlt, og de gider ikke spilde deres tid. Det er en vigtig indsigt for
dig som webshopejer, for du risikerer at tabe mange kunder på gulvet, hvis de
ikke lynhurtigt kan finde det, de leder efter, når de klikker ind på din
hjemmeside.
Det vil med andre ord sige, at din webshop skal være gennemtænkt
og optimeret – både når det kommer til kommunikation, tilgængelighed og
kundeservice. Dine besøgende skal have nemt ved at overskue din webshop, og de
skal hurtigt få svar på de spørgsmål, de sidder med.
Det kan du bl.a. hjælpe på vej ved:
- At have præcise tekster og billeder af dine produkter
- At sørge for, at der ikke er nogen overraskelser for kunder i
forhold til pris - At have tydelige regler og muligheder for retur
- At have tydelige salgs- og handelsbetingelser
- At have en effektiv søgefunktion
- At have tydelig kontaktinformation med eksempelvis et
telefonnummer på toppen af din side
5. Vis værdien af dine produkter
Når en forbruger er på udkig efter et produkt, vil han eller hun
naturligvis vælge de produkter, hvor vedkommende for mest værdi for pengene.
Det får kunden naturligvis gennem dine gode produkter, men det er ikke nok bare
at give høj kvalitet til en god pris.
Du skal også vise besøgende på din hjemmeside, hvad de får. Du
skal med andre ord demonstrere værdien af dine produkter overfor dine kunder,
og jo bedre du er til denne opgave, jo større chance er der for, at besøgende
på din hjemmeside bliver forvandlet til betalende kunder.
Her kan du nå langt med gode tekster, der beskriver din service
eller dine varer, mens billeder også spiller en stor rolle i forhold til at
vise værdien af det, du tilbyder. Men hvis du virkeligt gerne vil sætte skub
under konverteringsraten på din webshop, bliver du også nødt til at inddrage
videomateriale, fordi diverse videoindhold gennem mange år har vist sig at
fungerer rigtig godt i forhold til at skabe bl.a. engagement hos besøgende på
en hjemmeside.
En video fanger nemmere en besøgendes opmærksomhed end en lang
tekst, og videoen er også bedre til at fastholde denne opmærksomhed. Øget og
fastholdt opmærksom betyder, at en besøgende bruger længere tid på din webshop,
og jo længere tid der bruges på webshoppen, jo større er chancen for, at den
besøgende forvandles til en betalende kunde.