3 tips til at forbedre brugeroplevelsen på din webshop

3 tips til at forbedre brugeroplevelsen på din webshop

Picture of Jonas Raaschou

Jonas Raaschou

Content Manager

Når du sælger dine produkter online, er din webshop naturligvis helt afgørende for dit salg. Her skal siden ikke bare være et spændende og indbydende sted med store billeder og flotte farver, og det skal heller ikke bare være et sted med en masse information om dit brand og din virksomhed. I stedet skal opbygningen af din webshop tage udgangspunkt i, hvad der bedst konverterer alle dine besøgende til betalede kunder i din webshop.
Det kan du bl.a. gøre ved at forbedre brugeroplevelsen på din webshop, men det er naturligvis nemmere sagt end gjort. For hvad er egentlig en god brugeroplevelse, og hvordan skaber du den? Den gode brugeroplevelse handler kort sagt og forbedre din hjemmeside, så besøgende på siden for en god oplevelse, og så de får lyst til at komme igen. Men hvordan? Det får du 3 tips til herunder.

Få styr på målgruppen

Som webshopejer kan du ikke henvende dig til alle. Det kan måske virke fristende at forsøge at nå ud til alle, men du er faktisk bedre tjent med at indsnævre din målgruppe. Med en specifik målgruppe ved du nemlig, hvem du gerne vil ramme og tale til på din hjemmeside.

Og når du ved, hvem du gere vil tale til, kan du begynde at kigge på, hvad deres behov er, så du kan tale direkte ind i det, dine besøgende er på udkig efter. For når du henvender dig til en specifik målgruppe, ved du, hvem der besøger din hjemmeside, og på den måde vil du også vide, hvad deres præferencer er, hvilke spørgsmål de har, samt hvilke produkter eller ydelser de foretrækker.

Det lyder simpelt, men det kræver et stort baggrundsarbejde at finde ud af, hvem din målgruppe egentlig er. Du skal sætte dig ned og definere en målgruppe, og den gruppe skal gerne være så klar og afgrænset som muligt. Denne opgave starter naturligvis med at kigge på dit produkt, da det er produktet eller ydelsen på din webshop, der løser et specifikt problem.

Og hvem løser dit produkt et problem for? Svaret på dette spørgsmål er din målgruppe. Denne gruppe af personer vil helt automatisk efterspørge og søge efter dit produkt, og med målgruppen på plads kan du derfor begynde at kigge på, hvad deres ønsker og behov helt konkret er i forhold til færdsel og indkøb på nettet.

Hvor stor erfaring har målgruppen med at handle online, og er de på sociale medier? Disse er nogle af spørgsmålene, du bør stille dig selv. Det er information, du bl.a. kan finde via Google Analytics eller ved at lave dine egne kundeinterviews. Med hjælp fra information som dette og meget andet kan du skabe et detaljeret overblik over målgruppens kunderejse, og du kan på den måde begynde at forstå, hvordan målgruppen tænker.

Jo mere information du kan samle, jo nemmere bliver det for dig at sætte dig ind i målgruppens tankegang og handlemåder, og du kan begynde forstå de problemer og den oplevelse, de får, når de bevæger sig rundt på din webshop. Herfra bliver det mere tydeligt for dig, hvad der skal ændres på dit website, så hele brugeroplevelsen bliver bedre for alle, der besøger din side, og så din konverteringsrate får et spark bagi.

En simpel webshop er en god webshop

Ligesom det kan virke fristende at nå ud til så mange mennesker som muligt, kan det også virke fristende at lave en hjemmeside med en masse indhold. Du vil måske gerne gøre din hjemmeside interessant med en masse indhold og mange menupunkter, men virkeligheden er, at meget indhold faktisk bare er med til at forvirre besøge på din side. Handlende på nettet leder efter den nemmeste vej til at få løst deres problem, og det kan derfor være skadende for din forretning, hvis besøgende i din webshop ikke hurtigt og nemt kan finde det, de leder efter.

Her er ’less is more’ virkeligt sandt, og din opgave består derfor i at strukturere din hjemmeside, så kun det absolut mest nødvendige møder dine besøgende. Hold det simpelt både i indhold, sprog og i menuen, da du ellers risikerer, at dine besøgende hurtigt forsvinder fra din webshop igen.

Gør oplevelsen bedre med gode fragtmuligheder

Når du driver en webshop, handler brugeroplevelsen naturligvis også om, at det er nemt at betale, og at kunderne har gode muligheder for hurtig og nem fragt. Det er elementer, du ikke selv er herre over, og det handler derfor om at finde gode samarbejdspartnere, der kan levere den bedste brugeroplevelse for dine kunder.

Det kan du bl.a. gøre med Webshipper, der er en fragtplatform, der samler alt i én løsning. Webshipper sørger med andre ord for at gøre alt med ordre- og fragthåndtering så simpelt som muligt – både for dig og for dine kunder.

Det gøres bl.a. med integrationer som Shopify Shipping, der automatiserer alle processerne i forbindelse med ordrehåndtering og fragt, så du lynhurtigt kan få sendt en masse ordrer af sted til gavn for dine kunder.

På samme måde hjælper vores løsning til at gøre retur til en bedre oplevelse for dine kunder. Undersøgelser viser, at mange handlende på nettet undersøger returmulighederne, før de køber, og din webshop kan derfor blive fra- eller tilvalgt på baggrund af dine muligheder for retur.

Men det bliver nemt og hurtigt med Webshippers returportal, der giver dine kunder mulighed for at sende deres køb tilbage til dig på en overskuelig og nem måde – alt sammen til gavn for kundens oplevelse af din webshop og din virksomhed.

Læs også seneste indlæg

Katrine Lee Larsen fra Copenhagen Cartel er med i Webshippers ShipIt podcast.

København Kartel

Copenhagen Cartel Når naturen tvinger os til at genopfinde os selv Hvert år, når monsunsæsonen ankommer og havstrømmene skifter fra vest til øst, bliver Balis berømte strande begravet med op til 60 tons plastikaffald hver dag.Den unge eventyrlystne dansker, Katrine Lee Larsen, arbejdede på Bali

Læs mere »

Klimavenlige forsendelser med Webshipper

Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke

Læs mere »

Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev

  • Få tips og tricks til din webshop
  • Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
  • Få de seneste produktnyheder