Tilgængelighedsloven / Tilgængelighedsdirektiv – Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Den 26. oktober 2016 vedtog Europa Parlamentet og Rådet EU’s tilgængelighedsdirektiv. Direktivet havde til formål at sikre, at alle mennesker, uagtet kognitive egenskaber og handicap, kunne tilgå og forstå indholdet på websteder og mobilapplikationer. 

På baggrund af EU-direktivet blev ”Loven om tilgængelighed” vedtaget den 23. september 2018 i Danmark, der betyder, at websteder og webapplikationer skal overholde tilgængelighedsreglerne, som består af en række krav til digital tilgængelighed. 

Men hvad betyder loven for dig og din webshop eller hjemmeside – og betyder den overhovedet noget? Det, og meget mere omkring tilgængelighedsdirektivet, vil vi dykke mere ned i, i det følgende.

Hvem gælder tilgængelighedsdirektivet for?

Inden vi går i dybden med, hvad tilgængelighedsdirektivet egentlig siger, er det vigtigt først og fremmest at slå fast, hvem det gælder for. 

Tilgængelighedsloven gælder som udgangspunkt kun for myndigheder og offentligretlige organers websteder og apps. 

Betyder det så, at man kun er underlagt tilgængelighedsloven, hvis man er en offentlig institution? Nej, ikke nødvendigvis. Direktivet har nemlig et bredere anvendelsesområde og omfatter således også leverandører af tjenester til offentligheden. Det vil altså sige, at visse private organisationer og virksomheder også skal overholde tilgængelighedsdirektivet, hvis disse fx leverer tjenester til offentligheden eller til offentlige myndigheder/organisationer. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed eller organisation er underlagt tilgængelighedsloven, anbefaler vi, at du kontakter Digitaliseringsstyrelsen. 

Men selvom din webshop eller hjemmeside ikke er underlagt tilgængelighedsdirektivet, er der alligevel mange gode grunde til at følge den i så vidt omfang, som muligt. Det vil vi komme nærmere ind på i afsnittet ’Derfor bør du følge tilgængelighedsloven, selvom du ikke er omfattet’.

Hvad siger tilgængelighedsloven?

Tilgængelighedslovens konkrete lovtekst, kan du finde på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Men hvis du ikke lige er jurist, vil vi her forsøge at forklare, i almindelige vendinger, hvad tilgængelighedsloven egentlig siger. 

Grundlæggende handler loven om, at alle personer, herunder personer med nedsatte funktionsevner, skal kunne tilgå og forstå indholdet på en hjemmeside eller app. Det betyder fx, at blinde også skal kunne tilgå informationerne på en hjemmeside, ved at give brugeren mulighed for at få læst informationerne op. Er der grafiske elementer på hjemmesiden, skal disse derfor have en alternativ tekst, hvis de har betydning for forståelsen af hjemmesidens indhold. Indholdet skal desuden være struktureret på en sådan måde, at skærmlæseren oplæser indholdet korrekt, så det er letforståeligt. 

Formålet er at sikre, at hjemmesider kan anvendes af så mange brugere som muligt – også selvom man har nedsat funktionsevne. 

Hvordan følger man tilgængelighedsloven rent teknisk?

For at følge tilgængelighedsloven skal ens hjemmeside overholde en række standarder og retningslinjer. Den standard, de fleste vil skulle overholde, hedder WCAG 2.1, hvor man skal overholde det, der hedder niveau AA. 

WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines og er en international standard, som er udviklet for at forbedre tilgængelighed på internettet. Version 2.1 er en opdatering af den tidligere version, WCAG 2.0, som blev offentliggjort den 5. juni 2018.

A og AA repræsenterer niveauerne af tilgængelighedskriterierne, beskrevet i WCAG 2.1. Der er i alt tre niveauer; A, AA og AAA. De fleste offentlige myndigheder og institutioner vil skulle overholde niveau AA. 

Vi forstår godt, hvis du synes det hele bliver lidt abstrakt. Derfor vil vi komme med nogle typiske eksempler på, hvordan en hjemmeside bedre kan overholde tilgængelighedskravene, her.

Husk billedbeskrivelser

Billedbeskrivelser, på de billeder du anvender på din hjemmeside, er vigtige for blinde og svagtseende. Hvis dine billeder har en betydning for forståelsen af indholdet på din hjemmeside, skal der være en billedbeskrivelse tilknyttet billedet, så skærmlæsere kan læse denne op for dem, som ikke kan se selve billedet. Billeder som udelukkende er til pynt på hjemmesiden, behøver ikke billedbeskrivelse. 

Du bør desuden også undgå at bruge billeder med tekst i, da skærmlæsere ikke kan oplæse tekst der står i billeder. 

En billedbeskrivelse til et billede på en hjemmeside oprettes typisk ved at tilføje en såkaldt ’alt-tekst’ til billedet, som står for ’alternativ tekst’.

Links skal være sigende

Når du opretter links på din hjemmeside, bør de være sigende. Det betyder helt konkret, at du ikke bør have links der hedder fx ”Klik her” eller ”Læs mere”. I stedet bør selve linkteksten fortælle noget om, hvor linket fører hen. Skal du eksempelvis linke til en video om overholdelse af tilgængelighedsloven, kunne linket hedde ’Video omkring tilgængelighedsloven” fremfor ”se video her”. 

Når du laver links på din hjemmeside som ovenstående, vil det være lettere for personer der bruger skærmlæser at regne ud, hvor linket fører hen.

Strukturér dine overskrifter

Når du opretter tekstindhold på din hjemmeside, bør du strukturere overskrifterne korrekt, så teksten er let at navigere i og så skærmlæsere læser indholdet op i korrekt rækkefølge. Det betyder helt konkret, at du bør benytte dig af såkaldte ’headere’, hvor ’Header 1’ er overskriften på selve siden og ’Header 2’ er underoverskriften og så fremdeles. Husk at bruge den korrekte header-funktion på din hjemmeside. At gøre en tekst fed, giver den ikke overskriftstatus, og skærmlæsere ved derfor ikke, at der er tale om en overskrift.

Videoer skal have undertekster

Har du videoer på din hjemmeside, bør de altid have undertekster, så døve og svagthørende kan få informationerne i videoen ved at læse underteksterne i stedet.

Der findes mange flere måder at gøre dit indhold på din hjemmeside tilgængeligt. Ovenstående er blot nogle af de mest gængse, og dem, vi anbefaler du som minimum implementerer på din egen hjemmeside.

Derfor bør du følge tilgængelighedsloven, selvom du ikke er omfattet 

Hvis du hverken driver en hjemmeside eller app, som tilhører en offentlig myndighed eller institution, eller leverer produkter eller tjenester til offentlige myndigheder, kan du så ikke bare være ligeglad med tilgængelighedsdirektivet? Det korte svar er nej. Der er nemlig mange gode grunde til at følge tilgængelighedsloven alligevel.

Ved at følge tilgængelighedsdirektivet øger du nemlig brugeroplevelsen markant på din hjemmeside, og gør samtidig din hjemmeside eller webshop tilgængelige for en bredere målgruppe. Du øger kort sagt din kundebase, og gør selve oplevelsen for din eksisterende kundebase bedre. 

Ikke nok med dét, så værdsætter Google og andre søgemaskiner også tilgængeligt webindhold. Det vil sige, at din hjemmeside vil rangere højere på Google, når brugere søger efter produkter eller tjenesteydelser, du tilbyder. At gøre din hjemmeside mere tilgængelige og følge EU’s tilgængelighedsdirektiv, er derfor en vigtig del af dit SEO-arbejde, som du ikke må glemme.

Kontakt os hos Webshipper, hvis du sidder tilbage med spørgsmål.