Hvilken fragtleverandør skal jeg vælge?
Jonas Raaschou
Valg af fragtleverandør til din webshop er langt fra en bagatel. Fragt spiller nemlig en afgørende rolle for dine kunder og er i dag et konkurrenceparameter på lige fod med pris, sortiment mm. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvilken fragtleverandør du vælger at benytte dig af.
Nu tænker du måske ”hvilken fragtleverandør skal jeg så vælge?”. Svaret er ikke så lige til – det afhænger nemlig af en række faktorer. Dem vil vi kigge nærmere på i dette blogindlæg, så du kan blive klogere på, hvordan du vælger den rigtige fragtleverandør, til lige præcis din webshop.
Hvorfor er valg af fragtleverandør vigtig?
Inden vi går i gang med at se på, hvordan du vælger den bedste fragtleverandør til din webshop, så lad os lige starte med at se nærmere på, hvorfor det overhovedet er så vigtigt, hvilken fragtleverandør, du vælger.
Fragt, tracking og returnering er helt centrale konkurrenceparametre, når det kommer til online handel. Når du driver en webshop, er det derfor enormt vigtigt, at du har 100% styr på håndteringen af dine forsendelser og dine returneringer. Langt de fleste kunder vil gerne have deres varer hurtigt, efter de har afgivet en bestilling, eller have pengene retur eller ombyttet varen, efter de har lavet en returnering.
Men hvad der faktisk er lige så vigtigt, som selve hastigheden på håndteringen af fragt og returnering, er den kommunikation, som finder sted før, under og efter håndteringen. De fleste kunder vil nemlig godt kunne acceptere, at deres ordre bliver forsinket grundet forskellige omstændigheder – hvis de altså orienteres om det rettidigt og løbende. Dette er helt afgørende for at sikre en god kunderejse- og oplevelse, og her spiller valget af din fragtleverandør en afgørende rolle.
Derudover er valg af fragtleverandør vigtigt, fordi omkostninger til porto og forsendelse er nogle af de helt store udgifter, når man driver en webshop. Og priserne på fragt kan variere ganske betydeligt fra fragtleverandør til fragtleverandør – alt efter hvor stor pakken er, hvor den skal hen osv. Dette er ikke kun vigtigt for at holde dine udgifter nede, men også vigtigt for dine kunder, som naturligvis ønsker så billig fragt, som muligt. Derfor kan det være en god idé at indhente tilbud hos forskellige fragtleverandører, for at høre, hvad det vil koste dig at benytte dem, som din foretrukne fragtleverandør.
Sådan vælger du den bedste fragtleverandør til din webshop
Når det kommer til fragtleverandører, er der ikke en, man kan sige er ”den bedste”. Det vil være forskelligt fra webshop til webshop og komme an på en lang række forskellige forhold, som vi vil se nærmere på herunder.
Er din webshop stor eller lille?
Størrelsen af din webshop, altså antallet af forsendelser, har afgørende betydning for, hvilken fragtleverandør du bør vælge. Har du lige startet din webshop op eller har du endnu ikke så mange ordrer, vil det formentlig bedst kunne betale sig at købe fragtlabels via en tredjepart. Har din webshop derimod mange forsendelser, vil det bedst kunne betale sig at lave en aftale direkte med et eller flere fragtfirmaer.
Sender du typisk store eller små pakker?
Størrelsen af dine pakker har også betydning for, hvilken fragtleverandør der er den mest optimale for dig. Sender du typisk meget store pakker, findes der nemlig fragtleverandører som har specialiseret sig i dette, som fx Danske Fragtmænd.
Sender du kun til Danmark eller også til udlandet?
Hvis du ikke kun sender pakker til danske kunder, men også sender pakker til udlandet, er dette ligeledes noget, du bør have med i ligningen, når du skal vælge fragtleverandør. Sender du ofte pakker til udlandet, er der nemlig nogle fragtleverandører, som er specialiserede i international shipping, som fx USP og FedEx. Sender du derimod primært pakker til Skandinavien, er en fragtleverandør som PostNord et godt valg. Endelig kan det være, at du ofte sender pakker til Grønland, Færøerne og Island. I så fald kunne fragtleverandører som Royal Arctic eller Air Greenland være en mulighed.
Mange fragtleverandører på markedet
Vi håber, du er blevet en lille smule klogere på, hvad du skal kigge efter, når du skal vælge fragtleverandør til din webshop. Der er inden for de seneste år kommet flere og flere fragtleverandører til, så vi forstår godt, hvis du synes det er et svært valg.
Generelt kan det være en god idé at se på, hvad andre i din branche gør, og finde inspiration til valg af fragtleverandør på dén måde.
Tilbyd dine kunder et væld af forsendelsesmuligheder
Det er med fragtleverandører, som det er med så mange andre udbydere; nogen er gode til én ting, mens andre er bedre til en anden. Nogle fragtleverandører har stærke kompetencer inden for indenrigsfragt, mens andre har mere fokus på international shipping.
Langt de fleste webshops i dag, benytter derfor ikke kun én fragtleverandør, men benytter flere, da det giver kunderne mulighed for at vælge dén, der passer dem bedst. Men betyder det så, at du skal lave aftaler med en masse forskellige fragtleverandører? Ikke nødvendigvis.
Med Webshipper slipper du for den bøvlede og omfattende proces med at indhente tilbud hos et væld af forskellige fragtleverandører, og vælge den eller de bedste. I stedet kan forbinde din webshop til et ubegrænset antal. Dermed kan du give dine kunder den ultimative valgfrihed, så de kan vælge lige præcis den fragtleverandør, som er billigst, eller passer bedst til dem. Og der er ikke blot tale om, at du kan vælge mellem 2-3 fragtleverandører – nej, du kan vælge mellem utallige, som fx GLS, PostNord, dao, Bring, FedEx, DHL, Danske Fragtmænd og UPS bare for at nævne nogle stykker.
Du kan benytte dig af Webshipper uanset hvilken e-commerce platform, din webshop er baseret på, og du får ikke kun adgang til et ubegrænset antal fragtleverandører, men også utallige andre funktioner og funktionaliteter, som fx automatisk told, brugervenlig returportal, brandede trackingbeskeder, automatisk print af fragtlabels og meget, meget mere.
Med fragt og levering som afgørende konkurrenceparametre i dagens e-handelsbranche, vil det give dig en unik konkurrencefordel at tilknytte en alt-i-én fragtplatform som Webshipper.
Læs også seneste indlæg
København Kartel
Copenhagen Cartel Når naturen tvinger os til at genopfinde os selv Hvert år, når monsunsæsonen ankommer og havstrømmene skifter fra vest til øst, bliver Balis berømte strande begravet med op til 60 tons plastikaffald hver dag. Den unge eventyrlystne dansker, Katrine Lee Larsen, arbejdede på
Klimavenlige forsendelser med Webshipper
Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke
Leveringsguide – alt du skal vide om levering som webshopejer
Når det kommer til at drive en succesfuld webshop, er levering et af de allervigtigste parametre. Dine kunder forventer at vide hvornår, hvor og hvor hurtigt deres ordrer bliver leveret, og de forventer at blive orienteret undervejs, hvis der er forsinkelser. Dine kunder forventer også
Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev
- Få tips og tricks til din webshop
- Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
- Få de seneste produktnyheder