Send retur uden pakkelabels
Jonas Raaschou
Det skal være nemt for dine kunder at sende varer retur. Det øger nemlig chancerne for, at de vil handle hos dig igen. Hvis en kunde har haft en dårlig oplevelse med at sende en vare retur, og har følt at det var bøvlet og besværligt, er det usandsynligt at vedkommende har lyst til at handle hos dig igen. Har processen derimod været nem og gnidningsfri, er situationen en helt anden. En god returportal er derfor et utroligt vigtigt redskab til at fastholde dine kunder.
Med Webshipper får du adgang til en brugervenlig og automatiseret returportal, som gør det nemt for både dig og dine kunder, at sende varer retur.
Hvorfor er det vigtigt med en god returportal?
Uanset hvad man sælger og hvor gode ens produkter er, er det uundgåeligt at varer af og til vil blive sendt retur. Og her siger det næsten sig selv, at dette helst skal foregå nemt, enkelt og problemfrit.
Hvis en kunde oplever, at det er besværligt og bøvlet at sende en vare retur til dig, så er der en stor risiko for, at kunden ikke tør handle hos dig igen, for sæt nu, at denne vare heller ikke passer eller lever op til forventningerne, så skal man igennem den samme bøvlede proces igen. Omvendt; har du en intuitiv returportal som bare spiller, “tør” kunden med stor sandsynlighed godt handle hos dig igen. For selv hvis varen alligevel skal retur igen, så ved kunden, at dette er nemt og enkelt. Dermed er risikoen for at købe noget, som ikke er det helt rigtige, ikke særlig stor, da varen jo i så fald blot kan returneres igen.
En god og brugervenlig returportal forbedrer derfor kundetilfredsheden og øger kundeloyaliteten. En god returportal signalerer desuden også professionalisme, og viser, at du driver en forretning, hvor der er styr på tingene.
Med Webshipper får du adgang til en brugervenlig returportal med mulighed for automatisering og personlig konfiguration, som ikke kun vil forbedre kundetilfredsheden- og loyaliteten blandt dine kunder, men som også vil give dig en konkurrencefordel. Vi ved nemlig, at kunder generelt vælger at handle hos webshops, hvor de føler sig trygge, og ved, at de nemt og enkelt kan returnere varerne, hvis det skulle være nødvendigt.
Med Webshipper’s automatiserede returflow, mindskes risikoen for returfejl desuden også markant, da det hele næsten foregår automatisk, uden manuel indblanding.
Send retur uden pakkelabels med Webshipper
Med Webshippers returportal får du ikke blot adgang til en automatiseret returproces og en brugervenlig grænseflade – du får også mulighed for at skræddersy din returportal, så den passer til lige præcis din webshop og dine behov og ønsker. Du kan fx give dine kunder mulighed for at sende retur uden pakkelabels og meget andet.
Webshipper er en omfattende forsendelses- og e-handelsplatform, der tilbyder forskellige funktioner og integrationsmuligheder, som varierer alt efter hvilken opsætning og konfiguration, du har valgt. Det er derfor muligt at konfigurere din returproces på en sådan måde, at dine kunder kan sende retur uden pakkelabels, hvis du ønsker det.
Sådan kan dine kunder sende pakker retur uden pakkelabels
Du kan eksempelvis konfigurere din returproces således, at kunden anmoder om en retur og efterfølgende bliver bedt om at indtaste de nødvendige oplysninger, du har brug for. Efter godkendelse af returanmodningen, får kunden automatisk instruktioner om, hvordan denne skal sende varen tilbage uden at gøre brug af pakkelabels. Det kan fx være ved at kunden skriver en kode på pakken. Dermed kan dine kunder nemt og enkelt returnere varer, uden nødvendigvis at have en printer til rådighed.
At sende retur uden pakkelabels er både enklere, tidsbesparende og en mere bæredygtig løsning for både dig og dine kunder!
Det er vigtigt at nævne, at der findes mange forskellige måder at opsætte sin returportal på og mange forskellige måder at give ens kunder mulighed for at sende retur uden pakkelabels.
Send retur uden pakkelabels – hvorfor?
Når du tilknytter Webshipper til din webshop, får du adgang til et væld af transportører, hvoraf mange, som fx Dao og Bring, tilbyder at sende pakker uden brug af pakkelabels, så kunden ikke længere er afhængig af at have adgang til en printer.
Der er generelt mange fordele ved at opsætte sin returportal med Webshipper på en måde, så dine kunder kan sende retur uden pakkelabels.
Mange kunder oplever det som både bøvlet og besværligt, at skulle printe pakkelabels ud, for at sende en pakke retur, som de har købt online på en webshop. Særligt hvis de ikke er i besiddelse af en printer, er det noget, der virkelig kan irritere.
Ved at tilbyde labelfri returnering på din webshop, kan du derfor forbedre kundetilfredsheden markant. Det vil samtidig give din webshop et positivt omdømme, da en brugervenlig returproces uden brug af pakkelabels hurtigt spredes via mund-til-mund anbefalinger og online anmeldelser.
At sende varer retur uden pakkelabel kan desuden også give besparelser – både økonomiske besparelser og administrative besparelser, idet du ikke længere behøver at generere, sende eller betale for pakkelabels.
Når du giver dine kunder mulighed for at sende pakker retur uden pakkelabels, vil du typisk også opleve, at hele returbehandlingen foregår hurtigere – både for dig og dine kunder.
Send varer retur uden pakkelabels, uanset hvilken type webshop du har
Med Webshipper kan dine kunder sende varer retur, uden brug af pakkelabels. Det gælder uanset hvilken platform, din webshop er udarbejdet i. Webshipper er nemlig kompatibel med alle de mest gængse e-commerce-systemer. Så hvad end du bruger Shopify, WooCommerce, Magento, PrestaShop eller en helt fjerde platform, har du mulighed for at tilbyde dine kunder at sende varer retur uden brug af pakkelabels med Webshipper.
Du får naturligvis også gavn af alle de andre mange fordele der er forbundet med Webshipper som fx automatisk told, automatisk print af fragtlabels, automatisk genereret tracking-information til dine kunder og meget, meget mere.
Få unik indsigt i dine returneringer
Med Webshipper bliver det ikke alene nemmere for dine kunder at sende varer retur – du får også unik indsigt i, hvorfor de returnerer. Med Webshipper får du nemlig adgang til både data og analyser, som du kan bruge aktivt til at reducere returneringsraten på din webshop.
Læs også seneste indlæg
København Kartel
Copenhagen Cartel Når naturen tvinger os til at genopfinde os selv Hvert år, når monsunsæsonen ankommer og havstrømmene skifter fra vest til øst, bliver Balis berømte strande begravet med op til 60 tons plastikaffald hver dag. Den unge eventyrlystne dansker, Katrine Lee Larsen, arbejdede på
Klimavenlige forsendelser med Webshipper
Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke
Leveringsguide – alt du skal vide om levering som webshopejer
Når det kommer til at drive en succesfuld webshop, er levering et af de allervigtigste parametre. Dine kunder forventer at vide hvornår, hvor og hvor hurtigt deres ordrer bliver leveret, og de forventer at blive orienteret undervejs, hvis der er forsinkelser. Dine kunder forventer også
Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev
- Få tips og tricks til din webshop
- Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
- Få de seneste produktnyheder