Er din webshop klar til Black Friday?

Picture of Jonas Raaschou

Jonas Raaschou

Content Manager

Black Friday, årets største handelsdag for webshops, er lige om hjørnet. Men er din webshop klar til Black Friday? Hvis ikke, så er det ved at være på tide, at den bliver det. For hvis Black Friday skal blive en salgsmæssig succes for dig og din webshop, så kræver det, at du er godt forberedt. Derfor vil vi i det følgende komme nærmere ind på, hvad du kan gøre for at forberede din webshop til Black Friday!

Hvad er Black Friday?

Lad os starte med lidt baggrundshistorie. Du kender unægteligt allerede Black Friday, da fænomenet ikke just er nyt i Danmark længere. Siden 2013 er Black Friday blevet ’fejret’ i Danmark med store rabatter og tilbud i både fysiske butikker og webshops. 

Black Friday stammer, ikke overraskende, oprindeligt fra USA og ligger altid på fredagen efter Thanksgiving, som er den fjerde torsdag i november. Siden Black Friday gjorde sit indtog i Danmark i 2013, er det kun blevet vildere og vildere og dagen har på mange måder overgået både julehandlen og januarudsalget. 

Der er dog en tendens til, at nogle forbrugere og butikker er begyndt at vende sig mod konceptet. Dels fordi de ikke ønsker at være med på ”hysteriet” og dels som et statement mod overforbrug i samfundet. 

Ikke desto mindre er Black Friday stadig en kæmpe handelsdag, hvor du som webshopejer har et stort potentiale for mersalg. Hvis du beslutter ikke at være en del af Black Friday, skal du derfor være forberedt på, at der vil være mange potentielle kunder, som går udenom din webshop og søger hen til konkurrenterne, som er med på noderne. 

For at få succes på Black Friday kræver det dog, at din webshop er gearet til dagen, hvis du skal udnytte potentialet til fulde.

Vis, at du er en del af Black Friday

Hvis du beslutter dig for at din webshop skal være en del af Black Friday, er det vigtigt at du gør dine kunder opmærksomme på det, så de husker at komme forbi din webshop og se dine (forhåbentlig) gode tilbud på dagen. Det kan du gøre på flere måder. 

Den mest oplagte måde er selvfølgelig at have et banner eller andre grafikker på din hjemmeside, som tydeligt fortæller den besøgende, at der kommer til at være Black Friday-salg hos dig. Du kan også gøre dine kunder opmærksom på det i de annoncer og reklamer, du kører på forskellige platforme, herunder sociale medier. 

Mange webshops vælger at lave en dedikeret Black Friday-landingsside, så kunderne kan finde alle de gode tilbud og rabatter ét sted. Vælger du at lave sådan en, bør du selvfølgelig markedsføre den op til dagen.

Har du et nyhedsbrev, er dette et oplagt sted at gøre dine kunder opmærksom på, at du holder Black Friday. Du kan med fordel belønne dine abonnementer ved at sende særligt gode tilbud til dem via nyhedsbrevet. 

Lav gode tilbud!

Hele idéen bag Black Friday er gode tilbud og store rabatter. Uden dem var der ingen Black Friday. Derfor siger det selvfølgelig sig selv, at du skal være i stand (og villig) til at diske op med nogle gode tilbud og rabatter på dagen. 

Det kan i nogle tilfælde være en god idé, at sælge varer med et bevidst tab, hvis du ved, at du kan opnå mersalg på andre varer i samme ombæring. Dine kunder kommer til at forvente betydelige rabatter hos dig, hvis du har annonceret med Black Friday, så sørg for, at du ikke skuffer dem. 

Det er vigtigt, at du får styr på, hvad der kan svare sig for din webshop, når det kommer til rabatter, så du ved, hvor meget ekstra du skal sælge, hvis du giver 10-20-30-40 eller 50% på visse varer, så du undgår røde tal på bundlinjen.

Alternativt kan du også vælge at oprette rabatkoder, som kun kan bruges på Black Friday, som kunden trækker fra ved check-out. Rabatkoden kan fx give gratis fragt på dagen eller måske en lille gave.

Husk den bagvedliggende infrastruktur

For at få en succesfuld Black Friday, og for at sikre at dine kunder får en god oplevelse, er det vigtigt at der er styr på teknikken og på forsendelsesprocessen på din webshop. Der er ikke noget værre end en hjemmeside som er meget langsom på den store dag, fordi din hjemmeside ikke kan håndtere den øgede trafik. Sker det, kan du være helt sikker på, at dine kunder mister tålmodigheden og søger mod dine konkurrenter. 

Hvis alt går vel, og du får et betydeligt mersalg på Black Friday, er kunderejsen og den samlede købsoplevelse dog ikke slut endnu. Dine kunder forventer at modtage deres varer indenfor rimelig tid og ikke mindst at de kan følge med i, hvor deres nyindkøbte tilbud befinder sig i forsendelsesprocessen. Denne del er utrolig vigtig, da en besværlig forsendelse, tracking og evt. returproces, kan ødelægge hele kundeoplevelsen.

Hvis du vil være sikker på, at alt går som smurt, kan det være en fordel at benytte en alt-i-én fragtplatform til din webshop, som fx Webshipper, så både din forsendelse, tracking og returproces bliver strømlinet. Det vil ikke kun gøre det lettere og mindre besværligt for dine kunder at handle hos dig, men også for dig selv. 

Med en Webshipper-integration på din webshop, bliver rigtig mange processer automatiseret, så du slipper for at der bliver lavet manuelle fejl, der kan føre til frustrerede kunder. Med Webshipper får du fx automatisk print af fragtlabels og mulighed for let og hurtigt at sende trackingbeskeder til dine kunder, så de ved, hvor langt deres ordre er. Skulle der være kunder, som ønsker at returnere deres varer, foregår dette også supernemt med en automatiseret returportal, som er både hurtig og brugervenlig at benytte – for både dig og dine kunder. 

Webshipper er kompatibel med alle de gængse e-commerce platform som fx ShopifyWooCommerce, PrestaShop, Magento mfl. 

Sørg derfor for, at du ikke ser dig blind på markedsføring og gode tilbud, når du skal gøre din webshop klar til Black Friday, men også sørger for at sikre, at de bagvedliggende strukturer på din webshop er på plads, som fx checkout, returnering og tracking. 

At både køb, fragt og evt. returnering foregår gnidningsfrit, er utrolig vigtigt for den samlede oplevelse, som dine kunder sidder tilbage med, efter at have handlet hos dig. 

Hvis alt spiller, kan du skabe rigtig mange nye, loyale kunder på Black Friday!

Læs også seneste indlæg

Klimavenlige forsendelser med Webshipper

Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke

Læs mere »

Webshipper er også for små virksomheder

Webshipper er en alt-i-en fragtplatform til e-commerce, til håndtering af forsendelser, checkout, told, tracking og meget andet. Fragtplatformen automatiserer mange af de processer, der er forbundet med forsendelse af varer, og er en ideel løsning til webshops, som ønsker at effektivisere deres leverings- og returprocesser.

Læs mere »

Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev

  • Få tips og tricks til din webshop
  • Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
  • Få de seneste produktnyheder
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *