sælg nemt online til hele verden

Klimavenlige forsendelser

Jonas Raaschou

Jonas Raaschou

Content Manager

 

Webshipper er en komplet logistik- og fragtplatform, der hjælper webshops med at optimere deres forsendelsesprocesser, så de bliver mere brugervenlige, omkostningseffektive og faktisk også klimavenlige. Webshipper giver nemlig dig som webshopejer mulighed for at vælge miljøvenlige transport- og forsendelsesmetoder samt optimere din pakningsproces, så du bruger mindre emballage. Det er både godt for din økonomi og for klimaet.

 

Hvad er klimavenlige forsendelser?

Klimavenlige forsendelser er forsendelsesmetoder og praksisser, der er designet til at minimere den miljømæssige belastning, de varer du sender til dine kunder, har. Det kan bl.a. indebære at reducere din CO2-udledning, mindske dit affald og genbruge mere.

De mest typiske metoder at opnå mere klimavenlige forsendelser på som webshop, er ved at anvende såkaldte ‘grønne transportmetoder’, dvs. transportører som bruger miljøvenlige køretøjer eller har fokus på at nedbringe deres CO2-udledning ifm. levering af varer, fx i form af ruteoptimering, konsolidering af ordrer mm.

En anden typisk metode til at opnå mere klimavenlige forsendelser på, er ved at arbejde med emballageoptimering. Ved at reducere mængden af emballage og i højere grad genbruge forsendelsesmaterialer, kan man som webshop gøre sin forsendelse mere klimavenlig. Man kan også vælge at gøre brug af bæredygtig emballage, som er emballage der er fremstillet genanvendelige materialer eller bionedbrydelige materialer.

Hvorfor benytte sig af klimavenlige forsendelser?

De væsentligste fordele ved at arbejde med klimavenlige forsendelser som webshop er:

  • Reducering af omkostninger: Klimavenlige forsendelser er ikke kun godt for klimaet, men også for din bundlinje. Klimavenlige forsendelser kan nemlig føre til omkostningsbesparelser på sigt, fx ved at reducere mængden af emballage.
  • Bedre omdømme: Når din webshop arbejder aktivt med klimavenlige forsendelser, viser du omverdenen at du tager dit miljøansvar alvorligt. Det styrker dit omdømme blandt forbrugerne og kan føre til flere og mere loyale kunder. Det kan også gøre din virksomhed mere attraktiv for investorer, samarbejdspartnere og ikke mindst dygtige medarbejdere. 
  • På forkant med lovgivningen: Der kommer løbende ny lovgivning som virksomheder, herunder webshops, skal leve op til hvad angår klima og miljø. Ved allerede nu at arbejde med klimavenlige forsendelser, er din webshop på forkant med eventuelt kommende lovgivning og reguleringer.

Sådan kan Webshipper understøtte klimavenlige forsendelser

Men hvordan kommer du så i gang med at arbejde med klimavenlige forsendelser? Et oplagt sted at starte er ved at integrere Webshipper i din webshop, hvis du ikke allerede har gjort det. Webshipper har nemlig flere værktøjer og redskaber, som understøtter klimavenlige forsendelser, og kan integreres problemfrit med alle webshopsløsninger, uanset om du anvender Shopify, WooCommerce eller noget helt andet.

  • Vælg miljøvenlige transportmetoder: Webshipper giver dig mulighed for at forbinde til et ubegrænset antal transportører. Her kan du med fordel vælge transportører som tilbyder grønne forsendelsesmuligheder, fx transportører som bruger el eller hybridbiler, som har miljøcertificeringer eller er kendt for at arbejde aktivt med klimavenlig forsendelse.
  • Optimér pakningsprocessen: Brug mindre emballage og vælg genanvendelige materialer, for at reducere affald. Derudover giver Webshipper dig mulighed for automatiske pakkeløsninger, som kan bidrage til at minimere affald og ressourceforbrug. 
  • Brug data: Webshipper giver dig adgang til unik data om din forsendelsesaktivitet. Denne information kan du bruge til at overvåge og analysere din webshops CO2-aftryk, så du kan identificere de områder, hvor du kan forbedre dig.

 

Læs også seneste indlæg

Leveringsmetoder – få et overblik over dem alle

Flere transportører og flere leveringsmetoder skaber fleksibilitet for dine kunder. Og for mange kunder er det et væsentlig parameter, når de skal vælge hvilken webshop, deres ordre skal placeres hos. Jo nemmere det er for dine kunder at vælge forsendelsesmetode, jo flere køb gennemfører de.

Læs mere »

Er din webshop klar til Cyber Monday?

Cyber Monday er lige om hjørnet, og som et af årets helt store shoppingdage når det kommer til online handel, er det en dag, du ikke må komme sovende til som webshopejer. Cyber Monday falder allerede mandagen efter Black Friday, dvs. mandag den 27. november

Læs mere »

Er din webshop klar til Black Friday?

Black Friday, årets største handelsdag for webshops, er lige om hjørnet. Men er din webshop klar til Black Friday? Hvis ikke, så er det ved at være på tide, at den bliver det. For hvis Black Friday skal blive en salgsmæssig succes for dig og

Læs mere »

Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev

  • Få tips og tricks til din webshop
  • Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
  • Få de seneste produktnyheder
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *