Spar tid og penge med automatisk fragt- og ordrehåndtering
Jonas Raaschou
Værdien i at automatisere fragten Du sparer tid Du undgår fejl Du sparer penge på den lange bane Det hjælper dig med at skalere din forretning.
Logistik og ordrehåndtering kan være en af de mest tidskrævende elementer i at drive en webshop. Det at plukke produkterne, vælge den korrekte fragtmetode, printe fragtlabels, pakke, afslutte og fakturere ordren samt at hæve penge fra kundens kreditkort er alt sammen tidskrævende processor, der skal udføres korrekt. Det betyder desværre også, at der er en højere risiko for fejl og mangler med dertilhørende utilfredse kunder og besværligt efterarbejde.
I denne blog vil jeg vise dig tre måder, hvorpå du kan begynde at automatisere din fragtproces og undgå fejl.
Vi kender alle til det de mest almindelige udfordringer i en e-handelsvirksomhed. En af de ting, der bare ikke må gå galt, er fragten. De nyeste undersøgelser viser en forventet ændring i forbrugsmønstre og volumen. Det er derfor meget vigtigt at have 100% styr på fragtflowet.
Værdien i at automatisere fragten
- Du sparer tid
- Du undgår fejl
- Du sparer penge på den lange bane
- Det hjælper dig med at skalere din forretning
Hvad er en automatisering?
En automatisering er et udtryk for at fjerne manuelle processer fra en arbejdsgang. Hos Webshipper handler det om at optimere din fragt og derved spare tid. En typisk automatisering kunne være at printe fragtlabels automatisk eller at oprette digitale toldpapirer automatisk. Det kunne også være, du ønsker en bestemt fragtpris baseret på varens vægt, pris eller destination – mulighederne er mange og det handler alt sammen om at gøre det nemmere for dig at komme igennem dagens ordrer.
Du kan som virksomhedsejer optimere din fragtprocess med disse tre simple automatiseringer:
1. Print fragtlabels automatisk
Sæt dit system op så det automatisk printer en fragtlabel, når du pakker dine ordrer.
Det kan gøres på mange måder og kan tilpasses til lige præcis dit behov. Grundlæggende handler det om at reducere tidskrævende opgaver i flere systemer og håndtere dem ét sted.
Webshipper har på alle pluklister en stregkode, der kan scannes med en håndscanner eller smartphone. Når stregkoden scannes afsluttes ordren og pakkelabelen printes automatisk. Hvis du har koblet din e-shop på, vil du i de fleste tilfælde også “capture” pengene fra din kundes kort i samme proces – super smart!
Hvad betyder det?
På den her måde har du hurtigt og effektivt i ét system udført en proces, der normalt kræver manuel håndtering af tre eller flere systemer. Den typiske webshop vil derfor kunne spare mellem 1-3 minutter pr. ordre.
Ved at printe og afslutte ordren automatisk har du nu;
Undgået at oprette fragtlabelen manuelt
- Bogført ordren i dit økonomisystem
- Afsluttet ordren i dit shopssystem
Det er værd at notere sig, at der ingen grænser er. Hvis du i samme ombæring ønsker at printe en følgeseddel, returlabel eller andet, så kan det også være en oplagt optimeringsproces.
2. Opret smarte fragtregler
Opsæt smarte regler, der bl.a. afhænger af varens type, pris, vægt og destination og dermed altid at tilbyde den korrekte forsendelsesmetode til den korrekte pris.
Hvad er fordelen ved smarte fragtregler?
Det giver dig mulighed for at tilbyde dine kunder mere fleksibilitet, da du samtidig kan tilbyde lige netop den fragtmetode, der passer din kunde bedst.
Convenience?
Mange kunder er villige til at betale lidt ekstra for convenience. Så hvorfor ikke vende fragten til din fordel ved at tilbyde et bredere sortiment af leveringsmetoder uden at du snyder dig selv økonomisk?
Et lille tip er at lade din forsendelsespris afhænge af din kostpris – hvis du gerne vil tilbyde gratis fragt, er det oplagt at tilbyde den, for dig, billigste fragt gratis. Hjemme-, weekend- og aftenlevering er derimod ofte dyrere, men mange vil gerne betale for den mulighed!
3. Send automatisk track and trace mails
Når du har pakket og sendt dine varer, er det selvfølgelig vigtigt at give kunden besked. Jo bedre din kunde er informeret, jo mere tryg er kunden. Jeg anbefaler altid, at du sender en automatisk mail, så snart din ordre er afsendt. Mailen skal udover en kort tekst indeholde tracking information. I dag regner mange webshops med, at transportøren notificerer deres kunder, men det kan du ikke altid regne med.
Få det automatiseret hurtigt muligt, så sparer du tid og undgår fejl.
Fordelen ved selv at sende tracking mails er desuden, at du kan tilføje dit eget logo og relevant tekst. Din kunde føler sig herved godt behandlet og har større tilbøjelighed til at handle hos dig igen.
Automatisér dine tracking mails fordi:
- Det sparer tid
- Dine kunder føler sig godt informeret
- Design og branding af dine mails styrker dit brand og får dig til at fremstå mere seriøs
Hele ideen ved automatisering er derfor, at man med relativt få midler fuldstændig kan fjerne tidskrævende og irriterende processer. I det lange løb betyder det sparet tid, penge og ressourcer. Ressourcer du kan bruge på, det der er vigtigt i lige netop din forretning.
Hvis du ønsker at læse mere om tracking og notifikationer, kan du læse om det i vores produktkatalog.
Læs også seneste indlæg
København Kartel
Copenhagen Cartel Når naturen tvinger os til at genopfinde os selv Hvert år, når monsunsæsonen ankommer og havstrømmene skifter fra vest til øst, bliver Balis berømte strande begravet med op til 60 tons plastikaffald hver dag.Den unge eventyrlystne dansker, Katrine Lee Larsen, arbejdede på Bali
Klimavenlige forsendelser med Webshipper
Klimavenlige forsendelser Hvad er klimavenlige forsendelser, og findes det overhovedet? Det korte svar er ja, det gør det. Og i denne artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvad klimavenlige forsendelser egentlig er, hvordan du kan sende klimavenligt med Webshipper fra din webshop og ikke
Leveringsguide – alt du skal vide om levering som webshopejer
Når det kommer til at drive en succesfuld webshop, er levering et af de allervigtigste parametre. Dine kunder forventer at vide hvornår, hvor og hvor hurtigt deres ordrer bliver leveret, og de forventer at blive orienteret undervejs, hvis der er forsinkelser. Dine kunder forventer også
Bliv skarp på e-handel
med vores nyhedsbrev
- Få tips og tricks til din webshop
- Oplev hvad andre virksomheder gør, der virker
- Få de seneste produktnyheder