3 tips til at spare tid med Webshipper

3 tips til at spare tid med Webshipper

En af de helt store udfordringer, du garanteret kan nikkende genkendende til som webshopejer, er forsendelsesprocessen – særligt hvis du skal håndtere mange ordre på én gang. Det kan være en udfordring at holde styr på både labels, følgesedler, track and trace, told, retur og hvad der ellers er forbundet med at sende varer. Det er her, Webshipper kommer ind i billedet. Med Webshipper kan du som webshopejer nemlig automatisere dine forsendelser og spare masser af tid, som du i stedet kan bruge på andre ting, som fx at udvikle din forretning. 

I denne artikel vil vi komme ind på tre tips til, hvordan du kan spare tid med Webshipper.

Hvad er Webshipper?

Inden vi fordyber os i alle de fordele, der er ved Webshipper, er det måske på sin plads først og fremmest at slå fast, hvad Webshipper egentlig er. 

Webshipper er en cloudbaseret softwareløsning, som hjælper webshops med at automatisere forsendelsesprocesser. Webshipper hjælper både med told, print af fragtlabels, returprocessen, tracking og meget, meget mere. 

Det, der gør Webshipper så genialt er, at løsningen er integrerbar med de mest gængse e-handelsplatforme, som fx Shopify, Magento, PrestaShop, Dandomain, WooCommerce og mange andre. 

Opret forsendelsesordre på få sekunder med Webshipper

En af de måder du kan spare tid med Webshipper på, er ved at oprette dine forsendelsesordre på kun ganske få sekunder. Webshipper importerer nemlig automatisk oplysninger om ordre og giver dig mulighed for at vælge en fragtudbyder og printe forsendelseslabels. Du kan med andre ord håndtere utrolig mange ordre på én og samme tid og dermed spare tid på manuelle processer.

Webshipper understøtter de mest gængse fragtleverandører – nationale som internationale – som bl.a. PostNord, GLS, Dao, Bring, DHL Express, og mange andre.

Integrér Webshipper med din webshop

Uanset hvilken e-handelsplatform du benytter dig af, om det er Shopify, WooCommerce eller noget helt tredje, så kan du integrere Webshipper med systemet. Det betyder, at du kan importere ordre og opdatere lagerbeholdninger direkte fra din eksisterende platform. Du sparer dermed tid på manuel indtastning af oplysninger, hvilket desuden også reducerer risikoen for fejl.

Med Webshipper kan du med andre ord importere ordrer fra alle dine shops til én og samme platform, hvis du har flere webshops. Du kan desuden let skifte mellem fragtleverandører og derfor altid tilbyde dine kunder de bedste forsendelsesmuligheder. 

Med Webshipper får du desuden adgang til en brugervenlig returportal, som gør det nemt for både dig og dine kunder at håndtere produkter, som skal sendes retur.

Spor dine leveringer

Webshippers brugervenlige og intuitive brugergrænseflade gør det nemt og hurtigt for dig at spore leveringsstatus for hver enkelt forsendelse. Du kan både se om pakken er afsendt, leveret eller på vej og få besked hvis der opstår problemer eller forsinkelser undervejs. Du slipper dermed for den trælse manuelle opfølgning, og kan i stedet hurtigt og effektivt håndtere eventuelle problemer hurtigt. 

Med Webshipper kan du desuden løbende orientere dine kunder om, hvad status på deres pakke er, så du forbedrer din kundeservice og undgår frustrerende kunder. Med Webshipper kan du holde dine kunder informeret om deres pakker lige fra ordren er lagt til den er hentet på posthuset. Det er noget dine kunder vil værdsætte!

Spar tid på manuelle processer med Webshipper

Alt i alt er Webshipper en fremragende løsning for dig som webshopejer, uanset om du har en eller flere webshops og uanset om din webshop er stor eller lille. Alle kan få gavn af Webshipper. 

Med Webshipper kan du spare tid på mange manuelle processer i din webshop og gøre din forsendelsesproces langt mere effektivt, så du i stedet kan bruge tid og kræfter på andre vigtige opgaver i din virksomhed.